Efter fire års tavshed rækker krigsveteranen Jan ud til sin ekskone Julie. Jan er i forvaring på en retspsykiatrisk afdeling, dømt for drabsforsøg på hende. Jan påstår, han ligger inde med vigtige oplysninger omkring forbrydelsen, og at Julie stadig kan være i fare. Men kan Julie stole på sin eksmand, en fængslet soldat med svære traumer? Og endnu mere vigtigt: kan Julie stole på sig selv? For sammen med Jan dukker noget dystert op fra hukommelsens dybder.