Gyldendals lyttebøger for de største er en serie af lydbøger skrevet og fortalt til børn og unge i alderen 10 til 12 år. Historierne er spændende og medrivende – nogle gange uhyggelige, og skrevet til dem, der gerne vil have lidt ”kød på historierne”.
Manden havde en hætte over hovedet,og inde i hætten var der et kranium! Manden var et skelet!
'Kom herhen!' hviskede han.
Jeg greb fat i Harry. Han havde måske ikke set, at det var en død mand, der sad foran os. Det var ikke nemt at se noget i lyset fra pejsen.
Harry og Jønne er med Margaret og hendes mor og far på skiferie i Norge.
Men ferien forløber ikke helt, som de to drenge har tænkt sig. De farer vild på højfjeldet og søger ly i en hytte.
Men det er ikke nogen helt almindelig hytte ...